02/10/2024 0 Kommentarer
Invitation: Tværfagligt netværk mellem praktiserende læger og sognepræster i Roskilde
Invitation: Tværfagligt netværk mellem praktiserende læger og sognepræster i Roskilde
# Nyheder
Invitation: Tværfagligt netværk mellem praktiserende læger og sognepræster i Roskilde
Tid: onsdag d. 23/10-24 kl. 17.00 – 20.00
Sted: Sankt Jørgensbjergs kirkes sognegård, Møllehusvej 120, Roskilde
Pris: Gratis
Tilmelding: Mette Munk Bie, mmbi@km.dk, eller Anne-Katrine Berner annekatrineberner@gmail.com senest fredag den 4. oktober.
Læger og præster møder mange af de samme mennesker: Børn, unge og voksne, hvor livet er svært pga. sorg, ensomhed, brudte relationer, udfordrende livsovergange mv. Derfor er der god grund til at etablere et tværfagligt netværk, hvor læger og præster kan henvise til hinanden til glæde for de mennesker, der søger vores hjælp.
Vi håber, at denne aften kan hjælpe os til få et bedre kendskab til hinanden på tværs af faggrupperne, så vi fremover kan gøre brug af hinanden med henblik på bedst muligt at hjælpe de mennesker, der kommer til os.
Program for aftenen:
Kl. 17: Ankomst og velkomstdrink i Orangeriet
Velkommen og præsentation af baggrundsgruppen
17.20 – 18.10: Oplæg ved sognepræst Lone Vesterdal og læge Inger Uldall Juhl. ”Hvorfor skal lægen og præsten samarbejde – og hvad sker der, når vi mennesker rammes på eksistensen?” Lone og Inger har flere års erfaring fra Tværfagligt netværk mellem læger og præster i Kolding.
18.10 – 19.00: Middag
Undervejs i middagen vil vi synge fællessang og socialisere.
19.00: Fælles brainstorm om erfaringer og ønsker til det fremtidige arbejde.
19.20: Plenum: Reaktioner på aftenen, afklarende spørgsmål og gode forslag til det videre samarbejde. Er der præster, der allerede nu kan sige, at de har lyst til at modtage patienter fra praktiserende læger til sjælesorgssamtaler.
19.45 – 20.00: Fællessang og tak for i aften.
Vi ser frem til en spændende og hyggelig aften
Med venlig hilsen
Baggrundsgruppen for netværket i Roskilde;
Anne Katrine Berner, læge ved Allehelgensgades lægehus
Mette Munk Bie, sognepræst ved Sankt Jørgensbjerg kirke og sygehuspræst på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Caroline Friis Tvede, læge ved Lægerne i Støden
Karen Giødesen sognepræst ved Vindinge og Vor Frue kirker
Christina Ørskov Christensen, præst ved Hospice Sjælland og i Gundsømagle kirke
Kommentarer