Menighedsrådsvalg 2024
Den 17. september 2024 blev der afhold valg til menighedsrådet i alle sogne i Danmark. Det valgte menighedsråd har til opgave at passe på og udvikle kirkelivet de næste to eller fire år. Inden valget er det på forhånd bestemt om næste valgperiode løber til 2026 eller 2028.
Valgresultaterne offentliggøres
Efter den ordinære valgforsamling 17. september 2024 vil de enkelte sogne offentliggøre deres nyvalgte menighedsråd. Find din kirke og klik ind på hjemmesiden, hvor resultaterne offentliggøres. Resultatet kan også ses i Roskilde Avis fra uge 40.
De menighedsråd, der ikke blev fuldtallige ved valgforsamlingen 17. september, har senere afviklet en ekstraordinær valgforsamling den 8. oktober 2024 for at udfylde de sidste pladser.
Find ud af hvilket sogn du bor i på sogn.dk
De nye menighedsråd for 2024-2028 i arbejde
Funktionsperioden for det nye menighedsråd begynder første søndag i advent, i år den 1. december. Inden menighedsrådets funktionsperiode begynder, afholder det nyvalgte menighedsråds medlemmer et konstituerende møde med valg af formand, næstformand, andre enkeltmandsposter og nedsættelse af udvalg.
Find dit sogn på sogn.dk