Stof til tro og eftertanke
Tid til fordybelse og nye perspektiver? Folkekirken i Roskilde byder velkommen til Kirkehøjskole – et sted, hvor vi sammen undersøger, hvordan kristendommen gennem tiden har påvirket både menneskeliv og samfund. Tag del i samtalen og oplev de bedste formidlere, tre lørdage hver sæson.
Program efterår 2026
RITUALER
Hvorfor har vi mennesker brug for ritualer? Hvad sker der med os, når fælles traditioner og autoriteter forandres — eller forsvinder? I dette efterårsprogram undersøger Kirkehøjskolen ritualernes betydning i hverdagen, i generationernes fællesskaber og i kirkens liv. Tre foredrag sætter fokus på de handlinger, der former vores liv, skaber mening og binder os sammen.
Praktisk
En sæson løber over et halvt år. Tre lørdage, tre foredrag.
Alle gange kl. 9.00 til senest kl. 12.00 (inkl. pause).
Fra ca. kl. 8:45 vil der være kaffe og brød.
NB vi beder om, at man venter, indtil der bliver givet grønt lys fra personalet (de vil naturligvis gerne have alt klart, inden vi begynder).
Da foredragene foregår et nyt sted hver gang, opfordrer vi til, at man arrangerer samkørsel.
Tilmeld og betaling
Tilmelding og betaling foretages samtidig her på hjemmesiden.
Tilmelding til efterårets program åben til 28. august 2026.
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
OBS: Der kan tilmeldes 75 personer, herefter lukkes muligheden for tilmelding.
Deltager-gebyr
Prisen er kr. 300 pr. deltager og gælder for hele sæsonen (tre gange). Betaling sker samtidig med tilmelding.
Tilmelding til enkelte foredrag er ikke muligt.
Har man kun mulighed for at betale kontant, kan betaling undtagelsesvis ske den førstegang, i så fald tilmelder man sig personligt på provstikontoret.
Mød Kirkehøjskoleudvalget
En gruppe præster og frivillige fra folkekirken i Roskilde arrangerer Kirkehøjskole på tværs af sognene.
Kontaktperson: Jes Nysten
jes@nysten.dk eller tlf: 24 65 67 83.
Jens Arendt | Stig Kastberg | Anne Rosendal | Anne Binzer | Mette Munk Bie | Daniella Schilling | Morten Kastrup
Hvad er et ritual og hvad gør det ved os?
Højskoleformiddag v. Jørgen Demant, teolog, forfatter, underviser
Lørdag 3. oktober kl. 9-12, Ågerup sognegård