Pilgrimsvandring fra Gundsømagle Kirke

Pilgrimsvandring fra Gundsømagle Kirke

Pilgrimsvandring fra Gundsømagle Kirke

# Nyheder

Pilgrimsvandring fra Gundsømagle Kirke

Søndag d. 24. august kl. 11.30, Pilgrimsvandring fra Gundsømagle Kirke

Tag dit praktiske fodtøj på og vær med til at opleve den skønne natur i vores område. Pilgrimsvandring på Herrens Mark inviterer dig til at komme med på vandretur søndag, den 24. august kl. 11:30.

Vi starter fra parkeringspladsen foran Gundsømagle Kirke. Herfra går vi via søstien ad Heinstrupvej til den smukke Kirkerup Kirke. Her holder vi en lille andagt, efterfulgt af kaffe og kage. Vandringen fortsætter nu over Østrup og forbi fuglereservatet, før vi vender tilbage til Gundsømagle Kirke. Se ruten her.

Den samlede tur er på ca. 12 km, og vi går i langsomt tempo, så alle kan være med. Sneglen er enhver pilgrims forbillede, og på vandringen får du plads og tid til både fordybelse og mulighed for at nyde den skønne natur, som vi går igennem.

Vil du gerne være med, men kun indtil Kirkerup Kirke (ca. 5 km), kan vi arrangere hjemtransport derfra. Kontakt sognepræst Birgitte Iversen på tlf. 46 73 13 93.

Husk: Drikkevand, madpakke, frugt og evt. regntøj.

Vi glæder os til at dele denne tur med dig!

Denne pilgrimsvandring er en del af Roskilde Provstis pilgrimsvandringer ”På Herrens mark” hvor der fire søndage om året – to forår og to efterår – er fire sogne der på skift har “stafetten” og arrangerer en vandring med et særligt tema et smukt sted i lokalområdet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Roskilde Domprovsti
  ·   Domkirkepladsen 4 / 4000 Roskilde
      46 35 08 74
      roskilde.domprovsti@km.dk