Hvad indeholder en provstiprofil?
Profilen indeholder informationer om befolkningssammensætning, børnetal, husstande og husstandsindkomster, mobilitet, arbejdsstyrke og uddannelse, folkekirkemedlemskab og kirkelige handlinger.
Oplysninger, som kan være nyttige, når man som provsti skal planlægge aktiviteter eller evaluere disse.
På Kirkefondets hjemmeside kan man læse mere om, hvordan provsti-profilen udarbejdes.
Hvor kommer tallene fra?
Til profilen er anvendt materiale og data fra Danmarks Statistik, herunder sognedemografi, folkekirkemedlemskaber, provstistatistik for Roskilde Domprovsti og stiftsstatistik for Roskilde Stift samt kirkestatistisk materiale.